Viden og erfaringsbaggrund

Med overgangen fra staten til amterne og kommunerne i 1980 påbegyndtes der samtidig en ændring i tilgangen til borgerne, idet man fra at have haft et sygdomsfokus bevægede sig til et fokus på udvikling, pædagogisk behandling og integration i normalsamfundet.

Autismecenter Syd har i kraft af sin historie været meget tidligt med i denne udvikling uden at have rod i den lægedominerede tilgang fra før 1980. En yderligere facet er, at Sønderjyllands Amt, der etablerede Skovbo, i løbet af 1980`erne nyetablerede en lang række forskellige foranstaltninger til udviklingshæmmede og herunder personer med autisme, idet der i 1980 kun var meget få foranstaltninger i amtet. Der blev således meget tidligt arbejdet målrettet med udvikling og integration.
 
Mere konkret betyder det, at Autismecenter Syd har en lang og solid erfaring i at arbejde med inddragelse af:

  • Forældre og pårørende som betydende samarbejdsparter
  • Integration således at forstå, at de er synlige i dagligdagen og hermed accepteres som ligeværdige medborgere af det omgivende samfund
  • Et konstant fokus på hvorledes vi kan udvikle den enkeltes kompetencer
  • Etik i betydningen hvad vi intuitivt ved er rigtigt at gøre i mødet med medmennesket, vores målestok er, hvorledes vi selv ønsker at blive mødt
    • Når et menneske med autisme slår sig selv, hjælper vi ikke alene borgeren med autisme ved at møde denne og hjælpe denne til ikke at slå sig selv, vi hjælper også os selv i den forstand, at vi ikke forråes af at acceptere, at det kan vi ikke gøre noget ved – vi gør det der er rigtigt at gøre, nemlig ikke at acceptere at en medborger har det dårligt
    • Etikken fordrer os også på den måde, at vi er forpligtede på at sørge for at omverdenen er opmærksom på at borgerne med autisme har de samme rettigheder som  andre borgere samt at de har behov for udvidet hjælp for at kunne leve et ordentligt liv – vi gør det der er rigtigt at gøre nemlig at søge at fastholde samfundet på dets forpligtelse i forhold til dets svageste medborgere

Henover 1990`erne finder der en række lovændringer sted, der bidrager til i væsentlig grad at ændre relationerne mellem borger og medarbejder. Med tildeling af pension ligestilles disse borgere økonomisk med andre borgere i den forstand, at de nu har eget forsørgelsesgrundlag. Sammenholdt med den senere ophævelse af institutionsbegrebet og tilkomsten af ”Frit valg ordningerne” bliver de i princippet i stand til at købe deres personlige fornødenheder og den pædagogiske støtte andetsteds end af det offentlige.

Mere generelt bidrager Serviceloven til, som afløser for Bistandsloven, at medarbejderne mere bliver anskuet som en service for borgeren. Det offentlige er på en række områder i konkurrence med private udbydere af støtte til borgere i eget hjem.

En afledt konsekvens af denne udvikling er, at borgerne frisættes på godt og ondt.

Mere konkret betyder det, at Autismecenter Syd har en lang og solid erfaring i at arbejde med inddragelse af:

  • At rådgive og vejlede mere end at styre 
  • At rådgive og vejlede borgeren og dennes pårørende, hvor de så kan træffe andre beslutninger

Mere overordnet har udviklingen henholdsvis ændret medarbejdernes rolle fra at yde hjælp til den svage og trængende borger til at servicere en borger, der har sine egne midler at købe hjælpen for og hermed også retten til at træffe beslutning og flyttet arenaen for udøvelsen af opgaven fra det offentliges arena (institutionen) til borgerens arena (dennes private bolig). Magtforholdet er således blevet radikalt ændret.

Mere konkret betyder det, at Autismecenter Syd har erfaring i at arbejde med:

  • Borgere der i stigende grad bliver aktive aktører i eget liv
  • De problemstillinger og krav det stiller til medarbejderne at yde service og at vejlede i stedet for at træffe beslutning
  • Inddragelse af ny teknologi der befordrer borgerens selvstændighed