Medarbejderprofiler
Alle har ikke de samme præferencer, og det er forskelligt, hvornår vi som mennesker er mest i flow — og heldigvis for det — for der er brug for mange forskellige profiler i centeret, så vi supplerer hinanden rigtig godt.
I og med at boenhederne kendetegnes ved forskellige borgerprofiler inden for autismespektret og derfor har forskellige grundlæggende og typiske pædagogiske metoder, er det helt naturligt, at der også vil være nuancer mellem de typiske medarbejderprofiler.
Som højt specialiseret center står Autismecenter Syd på et stærkt, pædagogisk fagligt fundament som beriges og suppleres af en flerfaglighed i medarbejdergrupperne.
Ud over den faglige baggrund vil medarbejderprofilerne i boenhederne også typisk være lidt forskellige. Det har stor betydning, at der er en god rød tråd mellem borgerprofiler, pædagogiske profiler og medarbejderprofilerne.
Du kan læse mere om medarbejderprofilerne under de enkelte afdelinger her