Skovbo 56

Savværksvej 56, 6230 Rødekro.

Fysiske rammer

Boenheden er beliggende på Savværksvej 56, 6230 Rødekro.

Boenheden består af 7 lejligheder på 75 m² inklusive hyggelige fællesarealer. Boligerne er opført i 2001 af DOMEA. Fællesarealerne er indrettet sådan, at borgerne har mulighed for at vælge til eller fra, om de ønsker at være private eller om de ønsker at være en del af et fællesskab. Fællesarealerne er indrettede med et trygt miljø, hvor man også kan være sammen lidt på afstand. De rammer giver gode muligheder for at både stabilitet og udvikling er i højsædet.

Ofte forekommende borgerprofiler

Borgerne i boenheden har ofte…

Fysisk funktionsnedsættelse i form af påvirket sprog og kommunikation, og i beskedent omfang motorik og bevægemønster

Psykisk funktionsnedsættelse i form af intellektuel/kognitiv forstyrrelse i form af autismespektrumforstyrrelse og ofte også udviklingshæmning. Borgerne har typisk en vis selvindsigt og et vist udviklingspotentiale i retning af et mere selvstændigt liv.

Udfordringer i forhold til praktiske opgaver i boligen. Borgerne har ofte brug for kompensation til udførelse af praktiske opgaver i boligen. Nogle kan med pædagogisk støtte deltage i praktiske opgaver, indkøb, madlavning, rengøring og tøjvask.

Udfordringer i forhold til egenomsorg. Borgerne har typisk behov for en vis pædagogisk guidning ift. personlig hygiejne, men sjældent intensiv pleje. Borgerne vil ofte have brug for pædagogisk støtte eller guidning ift. måltider.

Udfordringer i forhold til socialt liv. Borgerne kan typisk indgå fællesskaber og have selvstændige relationer til andre borgere med begrænset støtte.

Udfordringer i forhold til sundhed. Enkelte borgere har tillægshandicaps i form af bl.a. epilepsi.

Udfordringer i forhold til kommunikation. Borgerne har typisk påvirket kommunikation til en vis grad og nogle borgere anvender kommunikationshjælpemidler og teknikker.

Udfordringer i forhold til samfundsliv. Borgerne vil oftest modtage aktivitets- og samværstilbud (§104) i regi af Skovbogaard. Beskæftigelsen vil også kunne finde sted ude af huset.

Særlige kendetegn ved boenheden

Der er mulighed for fysisk afskærmning.

Der arbejdes meget aktivt med livshistorie, med støtte i relationer uden for Autismecenteret, med træning i brug af nærmiljøet og træning af fritidsaktiviteter ude af huset med ledsagelse samt med mentalisering frem mod større selvindsigt.

Boenheden har adgang til vågen nattevagt, idet boenheden ligger i tilslutning til andre boenheder, men borgerne har behov for et minimum af tilsyn fra nattevagten.

Fakta og formalia om lokaliteterne i dag

Boenhedens nuværende tilbudstype	Almen ældrebolig/-handicapvenlig bolig ABL § 105 stk. 2
Nattevagtstype	Vågen nattevagt

Grundlæggende og typiske pædagogiske tilgange i boenheden

I Skovbo 56 suppleres KRAP og LA2 særligt af:

Social færdighedstræning. Social færdighedstræning er en metode, hvor udfører støtter en person med psykisk funktionsnedsættelse i at optræne, udvikle eller fastholde personlige og sociale færdigheder.
Færdighedstræningen foregår gennem samtaler, hjemmeøvelser, træning af problem- og konfliktløsningsstrategier og rollespil.

Motiverende samtale. Motiverende samtale er en samtalemetode, hvor udfører fremkalder, undersøger og styrker en persons egen motivation for en ændring. Formålet er at hjælpe personen til en positiv forandring af livsstil. Forandring af livsstil kan fx vedrøre misbrug, overvægt og fysisk inaktivitet.
Den motiverende samtale bruges primært i forbindelse med sundhedsfremme og forebyggelse.

ADL-træning. ADL-træning er færdighedstræning i Almindelig daglig Livsførelse.

TEACCH. TEACCH er en metode, hvor udfører gennem visualisering og konkretisering og en fast struktureret ramme styrker de forhold, der gavner indlæring for mennesker med autisme. Formålet er at udvikle selvstændighed og handlemuligheder.

Totalkommunikation. Totalkommunikation er en bevidst anvendelse af de mange forskellige måder at kommunikere på. Det væsentlige i totalkommunikation er, at anvende alle forhåndenværende midler til at forstå andre og gøre sig forståelig. Ud over det talte sprog indgår kropssprog, mimik, udpegning, stemmeføring, lyde, tegn til tale osv. Når det drejer sig om valg af kommunikationsform, må man i det enkelte tilfælde vurdere, hvilken form der er bedst egnet.